Ligesom det har været tilfældet med mange andre åndelige og kulturelle strømninger, fandt også den frimureriske ide vej til Danmark fra Tyskland, hvortil den i øvrigt var kommet fra England. Såvel kongehuset som adelige og militære familier havde nære forbindelser mod syd, hvor de frimureriske tanker tidligere var blevet kendt. Og deres interesse herfor bidrog til frimureriets opståen og dets fremme i Danmark.

Den spæde begyndelse blev gjort i København den 11. november 1743. Den dag stiftede fem mænd, som allerede tidligere var blevet optaget som frimurere i udlandet, den første danske frimurerloge Sankt Martin. I de følgende år oprettedes flere nye loger. I de ældste danske loger var logesproget tysk. Det føltes naturligt dengang, fordi tysk også i andre sammenhænge var det sprog, som man betjente sig af, f.eks. blandt adelige, i embedsstanden og i militære kredse. I 1778 gik man over til at anvende det danske sprog.

Som en naturlig følge af, at frimureriet kom til Danmark fra Tyskland, antog man her det tyske ritual, som havde udviklet sig fra det engelske tre-grads system, og man fulgte også tyskerne, når der hos dem fandt et systemskifte sted.

Dette skete to gange med få års mellemrum. Ved en højtidelighed den 24. april I765 overgik de danske loger til et system, som var opstået i Tyskland i de nærmest foregående år. Dets officielle navn var DEN INDRE ORDEN, men det blev her i landet kendt under betegnelsen STRICTE OBSERVANS. På grund af dette systems meget militære tilsnit mishagede det mange danske frimurerbrødre. Heller ikke i Tyskland viste systemet sig levedygtigt, og da det der i 1782 blev afløst af DET RECTIFICEREDE SYSTEM, gik også de danske loger over til det. Dette system var i brug hos os, indtil Den Danske Storloge den 6. januar I855 gik over til DET SVENSKE SYSTEM, som den stadig arbejder efter. Først med indførelsen af dette fandt det danske frimureri sin endelige form, hvorfor denne dato siden er blevet fejret som de danske Sankt Johanneslogers stiftelsesdag. Den officielle stadfæstelse af overgangen til det svenske system fandt dog først sted, da Kong Frederik VII ved Kapitulationsakt af 16. november 1858 oprettede DEN DANSKE STORE LANDSLOGE.

DET SVENSKE SYSTEM

Når der tales om det svenske system, er det ikke udtryk for, at det danske frimureri på nogen måde skulle være underordnet Den Svenske Frimurerorden, men alene for, at systemet er blevet til i Sverige. Der arbejdes nu efter dette system i de nordiske lande samt i Grosse Landesloge der Freimaurer von Deutschland.

Systemet blev udarbejdet i I750'erne af den svenske kancelliråd Carl Frederik Eckleff. I årene efter dets indførelse i Sverige blev det kendt i Danmark, fordi danske frimurerbrødre fra logen KOSMOS i Helsingør, som ofte besøgte logerne i Skåne, der stiftede bekendtskab med det. De følte sig så tiltalt deraf, at de fik udvirket, at logen KOSMOS ved kongelig resolution af 12. april 1852 fik tilladelse til at arbejde efter det nye system, hvilket skete første gang den 24. juni det følgende år. Dog var overgangen til det svenske system først fuldendt, da arbejdet i de højeste grader kunne påbegyndes med oprettelsen af Den Danske Store Landsloge i 1858.

I modsætning til det oprindelige engelske frimureri, der består af tre grader, er det svenske system et højgradssystem, som er opdelt i 11 grader. Systemer med flere end tre grader er også blevet udviklet i visse andre lande. Men det system, som Den Danske Frimurerorden arbejder efter, adskiller sig fra disse på to punkter: Det bygger på den kristne tro og lære, og det udgør et sammenhængende hele, idet hver højere grad knyttes til den foregående.

Dette kan ses af Ordenens opbygning. Den er inddelt i tre såkaldte skifter. Det første, som omfatter de tre første grader, benævnes Sankt Johanneslogen - opkaldt efter Johannes Døberen. Ordenens andet skifte, som består af de tre følgende grader, kaldes Sankt Andreaslogen - opkaldt efter apostlen Andreas. Ordenens tredje skifte er Kapitlet, som udgøres af alle de højere grader. I disse udfoldes det kristne budskab sådan, som det er os overleveret i Det nye Testamente.

HVORDAN BLIVER MAN MEDLEM AF DEN DANSKE FRIMURERORDEN? 

Man kan ikke uden videre indmelde sig i Den Danske Frimurerorden. For at blive optaget i Frimurerordenen kræves der 

• at man er fyldt 21 år
• at man har rådighed over sit bo
• at man er af kristen religion
• at man har et godt omdømme
• at man er dansk statsborger og har bopæl i Danmark på optagelsestidspunktet
• at man har to faddere.

De to faddere retter på ansøgerens vegne henvendelse om optagelse i logen. Ansøgeren indsender gennem sine faddere en kort redegørelse for sit livsforløb. Der skal være vedlagt dåbsattest og to fotografier. Afhængig af antallet af ansøgere vil der gå fra et par måneder til et halvt år, før optagelse kan finde sted.

LOGER UNDER DEN DANSKE FRIMURERORDEN

Logerne under Den Danske Frimurerorden er dels arbejdende loger, dels instruktionsloger. At en loge er arbejdende vil sige, at den optager nye brødre eller forfremmer brødre til højere grader. I en instruktionsloge afholdes der sammenkomster med instruktioner (foredrag), hvorimod der ikke finder optagelser eller forfremmelser sted.

	Arbejdende loger	Instruktionsloger
Sankt Johannesloger (I-III grad)	35	18
Sankt Andreasloger (IV-VI grad)	9	14
Kapitelloger (VII-XI grad)	5	5
Forskningsloger	1
Ialt	50	37

ORDENENS ORGANISATION OG STYRELSE

Ordenens Højeste Styrer bærer titlen: Ordenens Stormester. Han er suveræn i sin ledelse af Ordenen, men bistås af Det Højeste Råd, som har 13 medlemmer, der alle skal have Ordenens XI grad.

Ordenen har sit hovedsæde i Stamhuset på Blegdamsvej i København, indviet i 1927 af Ordenens daværende Højeste Styrer Kong Christian X. Her har Ordenens styrende organer til huse. I Stamhuset findes også et righoldigt bibliotek og arkiv samt et museum, der kun overgås af frimurermuseet i Freemasons Hall i London.